Sidste onsdag var jeg til patient undervisning på sygehuset. Det er et par timer hvor sygeplejerske, diætist, kirurg og en opereret kommer og fortæller om fakta og egne oplevelser med Sleeve og Bypass operationen. Den operation der er mest i fokus er bypassen, da sleeven er så "ny" i Danmark at man ikke har statestik på det længere tilbage end 7 år. Hvor man med bypass har statestik ca 20 år tilbage.
Det var rart lige at få genopfrisket det hele til undervisningen og høre de andres spørgsmål omkring deres tanker og 'bekymringer' omkring det hele.
Jeg fik en grøn og en gul recept med hjem fra undervisningen. Den grønne til at få tilskud til protein drik og den gule til B-12 vitamin tilskud. Den gule kan jeg ikke bruge alligevel, da jeg har valgt at få B-12 som injektion istedet for tabletter. Det er nemmere for mig at få så lidt piller som muligt, da jeg plejer at drikke en masse sammen med pillerne, men det kan jeg af gode grunde ikke efter operation, da jeg ikke kan indeholde så meget. Så jo mindre piller, jo bedre. Jeg fik derudover en sprøjte med hjem, med blodfortyndende som jeg skal stikke mig selv med dagen før operationen. Jeg har aldrig prøvet at stikke mig selv, så det bliver en prøvelse for mig om jeg kan det. Ellers har jeg heldigvis nogen der kan hjælpe mig med det.
Jeg har idag været til samtale med diætist, kirurgen og narkose-teamet.
Ved diætisten har jeg fået madplan og inspiration til hvad jeg kan spise de første 4 uger efter operationen. Det var rart lige at få lidt input omkring hvad jeg kan spise af forskellige ting i den flydende periode. (de første 14 dage.)
Ved kirurgen blev jeg tjekket om alt var som det skulle være, og det var det heldigvis. Jeg havde forberedt mig på at jeg skulle argumentere for at jeg skulle have en sleeve istedet for en bypass, men det var slet ikke nødvendigt. Jeg vendte mine tanker med kirurgen og han sagde at så længe der ikke var noget der talte imod at få lavet en sleeve, så kunne jeg frit vælge den operation jeg gerne ville have. Så jeg har valgt at få lavet en sleeve og det er nu blevet godkendt af kirurgen der skal lave det.
Ved narkose teamet skulle jeg bare have tjekket om alt var som det skulle være i halsen og mundhulen, og det var det sørme også. Hun kiggede dog noget på min piercing i tungen, men den skal jo ud under operationen alligevel. Hun fortalte så om narkose forløbet og forsikrede mig om at de ville gøre alt for at smertedække mig efter operationen. Jeg har det, desværre, med at besvime ved stærke smerter, så jo bedre jeg er smertedækket jo bedre.
Nu skal det bare blive mandag så jeg kan få det overstået. Det har været nogle lange uger indtil videre, når man går hjemme og er arbejdsløs, så jeg er glad for at operationen er rykket frem så der ikke er så længe tilbage før jeg skal opereres.
Der kommer meget mere på bloggen når jeg er kommet på den anden side af operationen på mandag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar